Kertemindedage 3.-6. oktober 2019 om ”MURE”

Programmet for efterårets ”Kertemindedage” er nu færdigt og præsenteres i en folder som snart kan hentes på Kerteminde bibliotekerne og på kirkekontoret.

Der kommer vidende og spændende foredragsholdere, som fokuserer på temaet: ”MURE” d. 3. – 6- oktober på den traditionelle ”højskoleweekend”, som afholdes for 9de. gang.

Foredragene foregår i Kirkens Kulturhus, Langegade 13, Kerteminde.

Torsdag aften d. 3. oktober taler Rune Lykkeberg, redaktør for dagbladet Information, om sin bog” Vesten mod Vesten”, med efterfølgende natmad og samtale.
Fredag aften d. 4. oktober vil tegneren og dramatikeren Nikoline Werdelin fortælle historier om ”Mure om min have”, om menneskets indre og ydre mure.
Lørdag formiddag d. 5. oktober kommer tidligere minister Christian Friis Bach for at belyse ”Mure og magt” i den store verden.
Lørdag eftermiddag d. 5. oktober vil  korrespondent og forfatter Lasse Soll Sunde fortælle om hvordan ”Kirken var bag Berlinmurens Fald”.
Søndag eftermiddag d.6.oktober spiller Jørgen Greve teaterstykke ”Rejsen” om menneskets søgen efter egen identitet på Kerteminde Amatør Teaters scene. 

Billetter til arrangementerne kan købes på kirkekontoret i august og september, og man opfordres til at sætte kryds allerede nu på dagene 3. – 6. oktober.
”Kertemindedage” er et samarbejde mellem Kerteminde-Drigstrup Menighedsråd og Kerteminde Biblioteks Venner, i år inspireret af 30 årsdagen for Berlinmurens fald.