Biblioteket rummer et stort mødelokale – med klaver. Det er oplagt at mødes der, for at synge fra højskolesangbogen. Det sker fire gange om efteråret og fire gange om foråret. Sangene ledes af inviterede personer og krydres ofte med fortællinger.
Mødelokalet er forsynet med teleslynge, og der er adgang for dårligt gående via bibliotekets sideindgang, så alle kan være med.
Se kalenderen for datoer og nærmere beskrivelser. Entré 20 kr., som inkluderer lidt at drikke og småkager i pausen.