Hvornår:
8. maj 2024 kl. 19:00 – 21:00
2024-05-08T19:00:00+02:00
2024-05-08T21:00:00+02:00
Hvor:
Kerteminde Bibliotek
Strandvejen 41
Pris:
125 kr.
Kontakt:
Anne-Marie Nordtorp
20992037
Mich Vraa på Kerteminde Bibliotek – det NYE!

Fiktive fortællinger, udsprunget af virkelige begivenheder, er blevet Mich Vraas kendemærke. Hans store gennembrud kom i 2016 med den anmelderroste trilogi om Dansk Vestindien og den danske slavehandel.
Onsdag den 8. maj kl. 19.00 kan vi møde den populære forfatter på det nye bibliotek i Kerteminde. Her vil han især tale om sin nyeste roman ”Under en anden himmel”. Også denne bog tager afsæt i en kendt virkelighed, nemlig en ung mand med en mystisk og eventyrlig skæbne, som senere bliver gift med en dansk prinsesse! Mich Vraa fortæller selv, at romanen ikke handler om prinsen, men om den mand, han
var, inden han blev prins. Barndom i fransk Indokina og Sydfrankrig, deltagelse i Algeriets brutale løsrivelseskrig…
Mich Vraa er uddannet journalist, men slog tidligt i karrieren ind på forfattersporet. Siden 1995 har han været forfatter på fuld tid, bosiddende i Odense med hjemmehavn/sejlbåd i Kerteminde.
Foredraget foregår i foredragssalen på det nye bibliotek.
Billetter til foredraget koster 125 kr. og kan købes på Kerteminde Biblioteks Venners hjemmeside www.kertbibvenner.dk eller i døren.