Kerteminde Biblioteks Venner har et berigende samarbejde med Kerteminde Bibliotekernes personalegruppe, samt et godt samarbejde med Kerteminde Kino om Lørdagscaféerne.

”Kertemindedage” planlægges i samarbejde med Kerteminde-Drigstrup Menighedsråd og med Dansk Kvindesamfund.

Kerteminde Biblioteks Venner samarbejder med LINK (Lettelse af Integration af Nydanskere i Kertemindeområdet) ved at afholde et årligt arrangement på biblioteket, hvor indvandrere og “gamle” danskere spiser sammen og mødes om kulturelle indslag fra mange lande: sange, dans, digte, fortællinger.