Langegade 36
Lørdagscafé den 12. oktober med Aksel Hundslev og ungdomsorkestret ”Jazzjam”
Lørdag den 12. oktober afholdes der igen Lørdagscafé kl. 11:00-12:00 i Kerteminde Kinos café.
Aksel Hundslev vil fortælle om sin bog ’Under kastanjetræet – 1940’ernes farvel til bondesamfundet’, som han udgav kort før jul i fjor. Derved havde han sin debut som forfatter – som 81-årig! Og dette til trods for, at han i 50 år har levet af at skrive og haft ledende stillinger såvel som, hvad han kalder, mere ydmyge stillinger, både i den skrevne dagspresse og i Danmarks Radio. Bogen, som har fået alene topanmeldelser med seks stjerner af anmelderne, blev allerede efter et halvt år efter udgivelsen trykt i 3. oplag. Den fortæller om landsbylivet – først og fremmest på Kertemindeegnen – i 1940’erne og i tiden efter.
Den musikalske underholdning leveres af ungdomsorkestret ”Jazzjam” fra Kerteminde Musik- og kulturskole, og en repræsentant fra Kino vil fortælle om kommende film. Alle er velkomne. Man betaler 40 kr. for kaffe og kage. Lørdagscafé er arrangeret af Kerteminde Biblioteks Venner og Kerteminde Kino.