Hvornår:
3. oktober 2020 kl. 10:00 – 12:00
2020-10-03T10:00:00+02:00
2020-10-03T12:00:00+02:00
Hvor:
Kirkens Kulturhus
Torvet
Langegade 13
Kerteminde
Pris:
60 kr.
Kontakt:
Lizette Petersen, kordegn
65322389

Det tredje foredrag i Kertemindedage-rækken varetages af kunsthistoriker og museumsinspektør Jeppe Priess Gersbøll, Johannes Larsen Museet. Vores tema i år er “MENNESKE OG NATUR”. Jeppe vil fortælle om et aspekt af naturen, nemlig set igennem kunstmaler Johannes Larsens øjne.

Jeppe Priess Gersbøll

Jeppe Priess Gersbøll: “I plan med alt levende…” Johannes Larsen, et kunstnerliv i naturen

Foredraget tager os på en rejse gennem Johannes Larsens arbejde med og i naturen. Vi ser på baggrunden for hans fugle og landskaber i forhold til de foregående perioders naturskildring i dansk kunst og dens påvirkning fra udlandet. Hvad er det særlige ved Johannes Larsen som naturkunstner, og hvordan udviklede natursynet og kunsten sig i relation til den samfundsmæssige og kulturelle udvikling i Danmark i hans liv? For Johannes Larsen var jagten og naturbevaring centrale elementer i hans arbejde med naturen, og der går en linje fra studiet af byttet til de levende fugle og deres indlæsning i landskabet. Foredraget vil også causere over Johannes Larsens relevans i dag som kunstner og inspirator i en tid, hvor biodiversitet, vild natur i forhold til kulturlandskab og klima er varme emner.

Efter foredraget har du mulighed for at nyde en forudbestilt sandwich og en øl eller vand. (Gratis)

Tilmelding og kontant betaling på Kirkekontoret, Præstegade 4, Kerteminde. Åbningstider: tirsdag, onsdag og fredag, 9-14, torsdag 13-17. Tlf. 65322389 – limp@km.dk. På grund af Covid-19 er der et begrænset antal pladser.

Kertemindedage er højskole-lignende foredrag holdt over 3 dage i oktober. Det er et fællesprojekt af Kerteminde-Drigstrup Menighedsråd og Kerteminde Biblioteks Venner.