Biblioteket rummer et stort mødelokale – med klaver. Det er oplagt at mødes der, for at synge fra højskolesangbogen. Det sker fire gange om efteråret og fire gange om foråret. Sangene ledes af inviterede personer og krydres ofte med fortællinger. Den sidste sangaften hvert år er med Christmas Carols, en meget stemningsfuld oplevelse.

Mødelokalet er forsynet med teleslynge, og der er adgang for dårligt gående via bibliotekets sideindgang, så alle kan være med. Kom og syng dig glad!
Se kalenderen for datoer og nærmere beskrivelser. Entré 25 kr., som inkluderer et glas vin eller most i pausen.